IN ENGLISH

Navigation

Hovedmenu

Oprettelse af Kemisk Institut ved Aarhus Universitet.


Tanken om at oprette et universitet i Jylland ved siden af universitetet i København blev fremsat flere gange gennem de senere århundreder; til eksempel foreslog stiftprovsten i Viborg i 1729 at oprette et universitet i Viborg. Frederik IV havde nedsat en ”geheime Inquisitions-kommission” til at undersøge universitetets forhold efter den store brand i 1728, men kommissionen kom til det resultat, at alle bevilgede penge skulle bruges til Københavns Universitet.

I midten og slutningen af 1800-tallet fremkom flere forslag om en højere undervisning i Jylland, og i 1880 og senere i 1894 foreslog folketingsmand Gert Winther i rigsdagen oprettelse af en videnskabelig højskole i Aarhus, men kulturminister Scavenius afviste tanken; lidt mere konkret kom der liv i tanken omkring 1900, bl.a. gennem en artikel i Politiken 23/1 1902, hvor Prof. C. J. Salomonsen fremsatte et forslag til ”Oprettelse af en Lægeskole i Aarhus”, hvilket vakte stor interesse i Aarhus Byråd.

I 1907 afholdtes et møde mellem repræsentanter fra Jylland og en del rigsdagsmænd om et jysk universitet. Ministeriet fremlagde sagen for Københavns Universitet og der nedsattes en kommission. I 1912 forelå dens betænkning, der udtalte, at planen om oprettelse af et universitet i Jylland ”ikke måtte stå i vejen for de tiltrængte forbedringer af Københavns Universitet”.

I den næste halve snes år diskuteredes fra tid til anden oprettelse af et universitet i Jylland, og mange byer blev foreslået som hjemsted. 13/10 1919 blev der nedsat en kommission, der skulle arbejde med sagen. Kommissionen havde ikke til opgave at afgøre, i hvilken by et eventuelt universitet skulle ligge.

Efter 6 års arbejde blev kommissionens betænkning offentliggjort i Oktober 1925, og den foreslog oprettelsen af en lægeskole i Jylland; 13 af kommissionens 19 medlemmer foretrak Aarhus frem for Viborg som sted for denne universitetsundervisning bl.a. på grund af de mange hospitaler i Aarhus. Næste skridt var så at få undervisningsministeren til at udforme et lovforslag, der kunne forelægges Rigsdagen.

Undervisningsminister Nina Bang var positivt indstillet over for tanken om en begynderundervisning af lægestuderende i Aarhus, men da ministeriet Stauning i 1926 afløstes af ministeriet Madsen-Mygdal nåede forslaget ikke at blive forelagt Rigsdagen. Forslaget var dog sendt til høring på Københavns Universitet, hvor det medicinske fakultet og senere konsistorium udtalte, at det ikke kunne anbefales, at der ”anvendes betydelige statsmidler til etablering af en saadan ordning”. Denne forsinkelse af sagen bevirkede bl.a., at en testamentarisk gave på 1 million kroner blev mistet, da testamentet var betinget af, at oprettelsen af Aarhus Universitet var vedtaget før 27/12 1926.

For at redde projektet om en universitetsuddannelse i Jylland diskuterede man i sommeren 1927 muligheden af at begynde et studium til filosofikum og af sprogstudier, som ikke ville kræve en så stor økonomisk indsats til byggeri. På et møde i September 1927 mellem Universitetssamvirket og Aarhus Byråd besluttedes det, at universitetssagen blev rejst på dette nye og begrænsede grundlag.

Forhandlinger med ministeriet førte til, at undervisningsministeren 21/1 1928 meddelte Aarhus Byråd, at man var imødekommende over for forslaget om forsøgsvis undervisning i filosofi og sprogfag, hvis følgende 3 betingelser var opfyldt: 1. Der stilles ingen økonomiske krav til staten. 2. Ordningen er ikke bindende. 3. Københavns Universitet giver sin tilslutning. I April 1928 henviste ministeriet sagen til Københavns Universitet og anmodede om en anerkendelse af, at en i Aarhus bestået prøve i filosofi ville give adgang til at indstille sig til en embedseksamen ved Københavns Universitet (filosofikum var en eksamen, alle studerende skulle bestå for at kunne få en embedseksamen ved universitetet). I lærerforsamlingen var der meget delte meninger, men til sidst vendte stemningen, og forslaget blev vedtaget med 32 stemmer for og 30 imod. Mindretallet var bange for, at Københavns Universitet ville miste bevillinger, hvis der blev påbegyndt et universitet i Jylland.
Den kongelige anordning som fulgte 8/8 1928 omhandlede dog kun "Den filosofiske prøve" ved "Universitetsundervisningen i Jylland" i 3 år og nærmere regler for eksamen, men intet om sprogundervisning. Udgifterne til undervisning og prøve var staten uvedkommende. Vedtægter for ”Universitetsundervisningen i Jylland” blev godkendt af Universitetssamvirket 29/5 1928 og af Aarhus Byråd 31/5 1928. (Bilag vedlagt). Den nye universitetsundervisning blev indviet 11/9 1928 i Teknisk Skoles festsal i Nørre Alle, og denne dato regnes for Aarhus Universitets grundlæggelsesdag.

Der var megen diskussion om det videre forløb af universitetssagen; humanisterne ville have en yderligere udbygning af deres fakultet, medens overlægerne i Aarhus pegede på betydningen af et medicinsk studium i Aarhus. Da universitetet var et ” privat universitet” næsten uden statsstøtte (10500 kr i 3 år til filosofi) måtte der samles penge ind. ”De forenede teglværker” ved Aarhus ville give en million mursten, der skulle anvendes inden 5 år, til byggeri, journalist-foreningen ville give 2000 kr, for at nævne nogle yderpunkter. Ved et gavebrev i foråret 1929 havde Aarhus Byråd vedtaget at skænke universitetsundervisningen i Aarhus 11.25 hektar (værdi over en million kr) mellem Randersvej og Langelandsgades kaserne til universitetsbygninger, og Aarhus Byråd sendte i August 1929 et andragende om tilladelse til at påbegynde medicinerundervisning i Aarhus.

Ændringer i studieplanen i medicin ved Københavns Universitet var på tale i 1929, bl.a. ville man have en tidlig stoppeeksamen, der skulle indeholde fysik, kemi, biokemi og anatomi. I Aarhus var man villig til at ændre byggeplanerne i overensstemmelse hermed. Senere blev dog biokemi og anatomi sløjfet fra den eksamen, der kom til at hedde "kantussen". Diskussionen om disse ændringer forsinkede Københavns Universitets stillingtagen.

Det medicinske fakultet i København ønskede specielt bevillinger til at forbedre forholdene for de medicinske studenter i København, idet "de slette forhold her vil kunne medføre den uholdbare tilstand, at en brøkdel af landets lægevidenskabelige studenter faar en langt bedre undervisning i anatomi end de øvrige". – Denne ulykke måtte jo undgås.

Den kongelige anordning fra 1928 omhandlede undervisning i den filosofiske prøve i 3 år, men nævnte intet om, hvor et eventuelt fremtidigt jysk universitet skulle ligge. Foruden Aarhus var et sted i Sønderjylland (et Nordisk universitet i Sønderborg eller Kolding) eller Viborg, hvor Landsretten lå, på tale, og diskussionen om beliggenhed var meget lokalpatriotisk samtidig med, at den økonomiske krise fik mange til at ønske at udsætte sagen.
'
I januar 1931 kom andragendet om universitetsundervisning i medicin til første behandling i Folketinget, hvilket var første gang den Danske Rigsdag blev stillet over for en lovgivning om universitetsundervisning i Jylland. Ordførerne for de enkelte partier anbefalede Aarhus, medens en række medlemmer var imod. Økonomien blev forsvaret med, at hvis der ikke blev påbegyndt undervisning i Aarhus, skulle et lige så stort beløb bruges i København på udvidelser.

2. behandling og 3 behandling i Folketinget skete i begyndelsen af marts og forslaget vedtoges med 91 stemmer mod 33. Forslaget sendtes derefter til Landstinget, som havde første behandling 19 marts og tredje behandling 31 marts, hvor lovforslaget blev vedtaget med 50 stemmer mod 14. Lovforslaget omhandlede "Universitetsundervisningen i Jylland", men fastslog ikke, at hele universitetsundervisningen skulle foregå i Aarhus.


Lov af 28.April 1931

§1

Under forudsætning af, at "Universitetsundervisningen i Jylland" og Aarhus Kommune tilvejebringer og stiller til Raadighed de til videnskabeligt Arbejde og til Undervisning af Universitetsstuderende fornødne Lokaler med Tilbehør, herunder de nødvendige Laboratorier med Inventar og Instrumentarium, bemyndiges Undervisningsministeren til, efter at have indhentet Udtalelser fra Københavns Universitet om Undervisningsplaner og om Laboratoriernes tilstrækkelige Udstyr, at anerkende en saadan Undervisning ved den nævnte Institution og til – ligeledes efter forud indhentet Erklæring fra Københavns Universitet med Hensyn til Lærerkræfternes videnskabelige Kvalifikationer - at godkende de til Undervisningen knyttede Lærerkræfter.
§3 Naar der i henhold til foranstaaende maatte blive iværksat Universitetsundervisning paa nævnte Omraader, kan der ved Bevilling paa Finansloven ydes Driftstilskud hertil.

I Aarhus gik man så i gang med byggeplanerne, efter at arkitekterne Kay Fischer, C. F. Møller og Povl Stegmann havde vundet den udskrevne arkitektkonkurrence, og i juli 1932 blev Hakon Lund og Erik Buch Andersen udnævnt til professorer i henholdsvis kemi og fysik; de blev udpeget så tidligt, at de (uden løn) kunne medvirke ved opførelsen og indretningen af det fysisk-kemiske institut. Grundstenen til instituttet blev nedlagt 30 august 1932 af Christian X, og indvielsen af universitetsbygningen til fysik, kemi og anatomi foregik 11/9 1933, hvor Kongen bl.a. udtalte, at "Hermed indvier jeg Aarhus Universitet".

Det var første gang, at "Universitetsundervisningen i Aarhus" officielt blev betegnet som "Aarhus Universitet". Det var dog ikke før ved udarbejdelsen af finansloven 1941, at det gik op for undervisningsministeriet, at Aarhus Universitet var det officielle navn.

Indretningen af et kemisk laboratorium indebar indkøb af meget udstyr, som universitetssammenslutningen ikke havde regnet med. At der foruden kemikalier og glas skulle være et bibliotek med Beilstein, Chemical Abstracts og de almindelige tidsskrifter var ikke indregnet i sammenslutningens oprindelige bevillinger, så det krævede en større indsats at få dem antikvarisk fra forskellige steder i Europa.

Undervisningen af medicinere til "kantussen" i kemi begyndte i september 1933 med uorganisk kemi. Som hjælp ved laboratorieøvelser og teoretiske øvelser blev cand.mag. Tage Langvad ansat som honorarlønnet hjælpelærer, og til forårets undervisning i organisk kemi blev yderligere ansat cand. mag. Axel Voigt. Institutterne for fysik og kemi var dimensionerede til 72 studenter pr år; det første år kom der 35, men allerede 3 år efter nåede antallet af medicinske russer op over 100, og i de følgende 20 år svingede antallet mellem 110 og 150. I 1936 blev Lárus Einarson udnævnt til professor i anatomi, og sammen med Erik Buch Andersen og Hakon Lund konstituerede de sig som det lægevidenskabelige fakultet, der kort efter blev udvidet med professorerne i biokemi og fysiologi. Det var herefter muligt at tage 1. del af medicinsk embedseksamen i Aarhus.

1940 tog Arne Berg magisterkonferens i organisk kemi som den første ved Aarhus Universitets Kemiske Institut. Han blev derefter ansat som assistent ved undervisningen af medicinere til kantussen.

I 1940 begyndte forhandlingerne om opførelsen af en ny hovedbygning til Aarhus Universitet, og for første gang gik staten med til at medvirke til betalingen af bygningen; en grund hertil var bl.a., at en del planlagte militære nybygninger i Aarhus måtte udsættes som følge af den tyske besættelse. Siden er alle nybygninger betalt af staten, dog i begyndelsen som rente- og afdragsfri lån.

I 1944 blev Gestapos hovedkvarter, der befandt sig i studenterkollegierne i parken, bombet af Royal Air Force. Den første bølge bomber ramte perfekt, medens de sidste to bølger dårligt kunne se målet for røg. Hovedbygningen, der var under opførelse, blev ramt af flere bomber, og en halv snes mennesker blev dræbt. Instituttet for fysik og kemi blev ramt af en enkelt bombe i tredje bølge, hvorved alle glasting blev ødelagt og det meste apparatur rystet så meget, at reparation ikke var mulig.

Både staten og private henvendte sig til Kemisk Institut for at få hjælp til diverse opgaver. Hærens Forsøgslaboratorium ønskede således fremstillet nogle nervegasser. Disse er jo ekstremt giftige, og man mente ikke i København, at man havde den fornødne ekspertise til en sådan syntese. På Kemisk Institut fik man derfor efter 2. verdenskrig lavet et stinkskab, der var tilstrækkeligt effektivt til, at Hakon Lund mente det forsvarligt at fremstille de nævnte stoffer, hvilket han så gjorde. – Han havde før 2. verdens krig for Hæren fremstillet et nyt sikkerhedssprængstof.

En anden type kontakt med private kan illustreres ved en henvendelse under 2. verdenskrig fra Aarhus Galvaniseringsanstalt, idet deres smeltede zink pludselig ikke ville hænge ved de jerngenstande, som skulle galvaniseres. Firmaets store gryde indeholdt et halvt hundrede tons zink; det dels repræsenterede en høj værdi, og dels var det meget svært at få fat på zink under krigen. Der var kommet lidt aluminium sammen med zinkaffaldet i gryden og det hindrede zinken i at sidde fast. Heldigvis lod problemet sig løse på en enkel og billig måde.

I 1956 afholdtes 9. Nordiske Kemikermøde i Aarhus. Der var stor tilslutning til mødet, og blandt de ikke-faglige arrangementer var, at samtlige udenlandske deltagere (ca 550) var gæster til middag i private hjem. Det var kun på grund af den gode kontakt mellem byens borgere og det kemiske institut, at noget sådant kunne gennemføres. Tilskuddene til mødet var så store, at der blev et overskud, som blev grundlaget for dannelse af ”Ninoka-fonden af 1956” til støtte for deltagelse i fremtidige Nordiske Kemikermøder.

I 1954 blev Svend Bundgaard udnævnt til professor i matematik; Svend Bundgaard, Svend Werner (fysik), Johannes Humlum (geografi) og Hakon Lund gik sammen og stiftede det naturvidenskabelige fakultet.

I årene efter blev det planlagt at bygge et nyt kemisk institut. Arkitekt var C. F. Møller og tegningerne blev udført 1957 – 58. Professorerne i uorganisk kemi, fysisk kemi og kemisk fysik blev først udnævnt efter, at byggeriet var gået i gang, så det var begrænset, hvor meget de kunne ændre på planerne. Det nye Kemisk Institut blev indviet i oktober 1961.


H. L.